Honestus i partnerskab med Pension for Selvstændige
Pension for Selvstændige (PFS) styrker nu sit netværk af samarbejdspartnere for at nå ud til endnu flere selvstændige i Danmark. PFS’s formål er at få flest mulige selvstændige til at forholde sig til pension.
Derfor er information vigtig. Og derfor er vi i PFS – en non-profit fond stiftet af organisationer for selvstændige – glade for, at vi sammen med Danica Pension har indgået et samarbejde med mæglerhuset Honestus & Partners, der fremover vil tage ansvar for, at endnu flere selvstændige forholder sig til pension og i den forbindelse vil præsentere PFS’s produkter.
Honestus & Partners yder uvildig rådgivning til virksomheder i alle brancher – og både til enkeltmandsvirksomheder, start-ups, små-og mellemstore virksomheder og til de helt store virksomheder.
PFS har i dag ca. 35.000 pensionsordninger og ca. 28 mia. kr. under forvaltning hos Danica Pension.
Se flere videoer
Vil du vide mere om vores dækning?
Sådan er du dækket hos Pension for Selvstændige
Din pension er sikret – også mod kreditorer
Din pension er sikret – også mod kreditorer – og du har opsparingssikring, så din opsparing fortsætter, hvis du mister din erhvervsevne i mere end tre måneder.
Pension til din samlever
Din ægtefælle, samlever og ledende medarbejdere kan også oprette pensionsopsparing og få en Velfærdspakke.
Kritisk sygdomsforsikring
Kritisk Sygdom sikrer dig 150.000, 300.000 eller 450.000 kr. skattefrit på én gang, hvis du bliver ramt af en alvorlig sygdom som for eksempel kræft, blodprop i hjernen eller hjertet, nyresvigt m.m. Udbetalingen kan eksempelvis bruges til at købe din ægtefælle eller samlever fri fra job i en periode, hvor tilværelsen er blevet sværere.
Sundhedssikring af dine børn
Børn mellem 2 og 21 år kan dækkes af en Sundhedssikring, der sikrer gratis adgang til privathospital m.v., når du har en Velfærdspakke i Pension for Selvstændige.
Livsforsikring til dine efterladte
Du kan vælge en livsforsikringsudbetaling til dine efterladte fra 300.000 kr. til 1,5 mio. kr. – i intervaller af 300.000 kr. Beløbet udbetales skattefrit på én gang samtidig med opsparingen. Afhængig af din alder kan beløbet forhøjes yderligere til individuel pris.
Livsforsikring af din samlever
Skattefri livsforsikringsudbetaling hvis du mister din ægtefælle eller samlever, selv om denne ikke har tegnet pensionsordning. Beløbsstørrelsen er enten 50.000 kr. eller 100.000 kr. Forsikringen træder i kraft seks måneder efter du har oprettet din Velfærdspakke.
Sikring mod negativt afkast
Du kan sikre din opsparing mod negativt afkast ved opnået pensionsalder – også hvis du ønsker din opsparing placeret i aktier og obligationer.
Sundhedssikring af din samlever
Har du en Velfærdspakke med Sundhedssikring kan din ægtefælle eller samlever også tegne Sundhedssikring uden nødvendigvis at oprette pensionsordning.