Lønmodtager OG selvstændig – hvad nu?Læs Susannes historie

”Hvis man selv skal tegne forsikringer f.eks. mod tab af erhvervsevne efter at være fyldt 50, er de umuligt dyre. Heldigvis har jeg et CVR-nummer, og derfor kunne jeg tegne gennem Pension for Selvstændige, og få ”det hele” til en pris der er til at betale.” Siger bogholder Susanne Kjellerup fra Jordrup i Østjylland.

Efter mere end 30 år som lønmodtager blev Susanne Kjellerup i 2017 både lønmodtager og selvstændig. Det skete i forbindelse med et jobskifte, hvor hun blev ansat med en aftale om mindst 30 timer om ugen – og at hun frit kan arbejde i sin egen lille virksomhed ved siden af.

”I mine mange år på arbejdsmarkedet har jeg primært arbejdet med skovejere og skovbrug. Det er en lidt speciel branche at sætte sig ind i, og flere ville gerne have, at jeg fortsat tog mig af deres regnskaber. Derfor oprettede jeg mit eget firma og blev dermed både lønmodtager og selvstændig,” fortæller Susanne Kjellerup.

Hammer dyre forsikringer

”Den udfordring, jeg stod overfor, var, at min nye arbejdsgiver ikke havde nogen pensionsordning for medarbejderne. Jeg kontaktede derfor de to pensionsselskaber, hvor jeg havde ordninger, for at høre, hvad de kunne gøre for mig – specielt på forsikringssiden.

Det jeg fandt ud af var, at når man blot er sig selv, er forsikringerne hammer dyre. Derfor ringede jeg til min bankrådgiver med samme spørgsmål. Han fortalte, at når man, som jeg, er over 50 år, er det nærmest umuligt (dyrt) at tegne forsikring mod tab af erhvervsevne, sundhedsforsikring m.v. gennem banken. Jeg prøvede endnu en bank. Med samme resultat,” fortsætter hun.

Imidlertid blev Susannes bankrådgiver i Danske Bank opmærksom på, at hun har et CVR-nummer.

Det hele for det halve

”Han formidlede kontakten til Pension for Selvstændige – som jeg aldrig havde hørt om – og det er jeg meget taknemmelig for. Her kunne jeg nemlig få ”det hele” til en pris, der er til at betale og med stor fleksibilitet. Det er så godt, at jeg allerede har fortalt flere andre, om de muligheder, Pension for Selvstændige (PFS) kan tilbyde, også selvom man kun har en lille forretning ved siden af.”

Hvor stor er prisforskellen mellem det, du fik hos PFS, og det du blev tilbudt som enkelt person?

”Meget stor. Det er nok gange 10 dyrere, fordi jeg er over 50 år. Og jeg har haft kontakt med fire eller fem selskaber foruden bankerne. Nogen kunne slet ikke tilbyde mig noget, og andre var bare rigtig dyre.

Nu har jeg flyttet alt til PFS. Havde jeg ikke haft den mulighed, havde jeg nok tegnet nogle forsikringer alligevel og betalt ved kasse et. Men jeg havde måttet nøjes med at få nogle meget lave udbetalinger, hvis det skulle gå galt. Andet ville have været for dyrt,” siger Susanne Kjellerup.

Medlemmerne fortæller

Vi er der for vores medlemmer – også når livet strammer. Vi bringer i foråret 2018 en række historier, som en del af kampagnen ”Medlemmerne fortæller; Det er dine penge”, hvor vi hører om medlemmernes egne oplevelser hos PFS, da uheldet var ude eller sygdomme ramte.

Vil du vide mere om vores dækning?

Sådan er du dækket hos Pension for Selvstændige

Din pension er sikret – også mod kreditorer

Din pension er sikret – også mod kreditorer – og du har opsparingssikring, så din opsparing fortsætter, hvis du mister din erhvervsevne i mere end tre måneder.

Pension til din samlever

Din ægtefælle, samlever og ledende medarbejdere kan også oprette pensionsopsparing og få en Velfærdspakke.

Kritisk sygdomsforsikring

Kritisk Sygdom sikrer dig 150.000, 300.000 eller 450.000 kr. skattefrit på én gang, hvis du bliver ramt af en alvorlig sygdom som for eksempel kræft, blodprop i hjernen eller hjertet, nyresvigt m.m. Udbetalingen kan eksempelvis bruges til at købe din ægtefælle eller samlever fri fra job i en periode, hvor tilværelsen er blevet sværere.

Sundhedssikring af dine børn

Børn mellem 2 og 21 år kan dækkes af en Sundhedssikring, der sikrer gratis adgang til privathospital m.v., når du har en Velfærdspakke i Pension for Selvstændige.

Livsforsikring til dine efterladte

Du kan vælge en livsforsikringsudbetaling til dine efterladte fra 300.000 kr. til 1,5 mio. kr. – i intervaller af 300.000 kr. Beløbet udbetales skattefrit på én gang samtidig med opsparingen. Afhængig af din alder kan beløbet forhøjes yderligere til individuel pris.

Livsforsikring af din samlever

Skattefri livsforsikringsudbetaling hvis du mister din ægtefælle eller samlever, selv om denne ikke har tegnet pensionsordning. Beløbsstørrelsen er enten 50.000 kr. eller 100.000 kr. Forsikringen træder i kraft seks måneder efter du har oprettet din Velfærdspakke.

Sikring mod negativt afkast

Du kan sikre din opsparing mod negativt afkast ved opnået pensionsalder – også hvis du ønsker din opsparing placeret i aktier og obligationer.

Sundhedssikring af din samlever

Har du en Velfærdspakke med Sundhedssikring kan din ægtefælle eller samlever også tegne Sundhedssikring uden nødvendigvis at oprette pensionsordning.

Klar til at bestille pension?

Du viderestilles til en sikker side hos vores samarbejdspartner
Danica Pension

Her kan du let bestille pensionsordning online.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du holdes opdateret om pension og forsikring, så sender vi relevant information til dig som selvstændig.
Vores nyhedsbrev vil blive sendt ud 2-3 gange årligt!

Du er nu tilmeldt PFS nyhedsbrevet.