PFS udbetaler 25 mio. kr. i bonus
- 21. april 2016
- Posted af: PFS
- Kategori: Ikke kategoriseret, Nyheder

I disse dage udbetaler Pension for Selvstændige bonus til de medlemmer, der har tegnet en Tab af Erhvervsevne forsikring.
Der udbetales i alt 25 mio. kr., som fordeles til medlemmerne alt efter hvor høj dækning, de har og beløbet indsættes på medlemmernes pensionskonti.
”Det er et godt tegn, at vi igen i år kan udbetale million-bonus. I 2014 udbetalte vi også ca. 25 mio. kr. Det tyder på, at selvstændige erhvervsdrivende er blevet bedre til at passe på sig selv og ikke kommer ud for så mange skader, som tidligere. PFS har altid arbejdet for, at vore medlemmer – udover pensionsopsparing – også sikrer sig nogle ordentlige forsikringer, der bl.a. giver en vis økonomisk tryghed, hvis de i kortere eller længere tid mister muligheden for at arbejde i virksomheden – og den tankegang slår heldigvis mere og mere igennem”, siger direktør Lars Kvistskov Larsen fra PFS.